Uniconta

Hvad gør vores Uniconta-partner, og hvad gør vi selv?

Det korte svar

Jeres Uniconta-partner installerer BankConnector i Uniconta, sætter betalinger og godkendelser op sammen med jer og oplærer dem, der skal bruge det. I bestiller selv aftalen hos jeres bank, bestemmer, hvem der godkender betalinger, og godkender dem selv. BankConnector tager sig af selve bankforbindelsen.

Hvem gør hvad

Hvem
Oprette jeres virksomhed hos BankConnector og vælge jeres Uniconta-partnerI selv
Installere BankConnector i Uniconta (omkring 20 minutter)Jeres partner
Sætte betalinger og godkendelser op i Uniconta og lære brugerne opJeres partner
Bestille aftalen hos jeres bankI selv, med tryg vejledning hele vejen
Forbinde banken: certifikater, formater, testBankConnector, sammen med jer
Bestemme, hvem der godkender hvilke betalingerI selv
Godkende betalingerI selv: kun jeres egne godkendere
Spørgsmål om UnicontaJeres partner
Spørgsmål om bankforbindelsen, en afvist betaling eller et certifikatBankConnector, via jeres partner

Det kan jeres partner ikke

Jeres partner får kun adgang til jeres virksomhed i BankConnector, hvis I giver lov, og I bestemmer selv, hvor meget. Selv med adgang kan en partner aldrig oprette eller godkende betalinger hos jer i BankConnector, og partneren kan heller ikke ændre jeres godkendere, godkendelsesregler eller tofaktorindstillinger. Godkendelsen ligger hos jeres egne folk, hver med sit eget login, og i Uniconta med en kode fra telefonen ved hver godkendelse.

Support

Er der noget galt, kontakter I jeres Uniconta-partner, som I plejer. Handler det om banken, en afvist betaling eller et certifikat, sender partneren sagen videre til os, og vi tager den op med banken. Banksupport koster ikke partneren noget.

Hvem betaler for hvad

I betaler BankConnector for pakken, og BankConnector fakturerer jer direkte, medmindre andet er aftalt. Jeres partner fakturerer selv sit arbejde, fx installation, opsætning og oplæring, til sine egne priser. Se, hvad bankintegration til Uniconta koster.

Flere spørgsmål

Hvordan får vi BankConnector installeret?

Jeres Uniconta-partner installerer det for jer. I vælger partneren, når I opretter jer gratis hos BankConnector, og står partneren ikke på listen, kontakter BankConnector jer. Selve installationen tager omkring 20 minutter, og så ligger BankConnector klar i jeres Uniconta.

Kan vores partner godkende betalinger for os?

Nej. Kun jeres egne godkendere kan godkende jeres betalinger, hver med sit eget BankConnector-login, og i Uniconta kræver hver godkendelse også en kode fra en godkendelsesapp.

Hvem kontakter vi, hvis banken afviser en betaling?

Jeres partner, som sender sagen videre til os, hvis der er brug for os. Bankens begrundelse står også på linjen i betalingskladden, så I kan ofte se med det samme, hvad der skal rettes.

Læs videre

Prøv det i jeres eget Uniconta.

Det er gratis at oprette en konto, og jeres første 10 rigtige betalinger er også gratis. Vil I hellere tale med os først, gennemgår vi jeres banker sammen med jer.